Generationsmanifest

Nikolaj Zeuthens digtsamling/textsamling “Oliebål” leverer et digt, som man sagtens kunne argumentere for er et generationsmanifest. Det er jo ikke så ringe – bortset fra, at man måske samtidig kommer til sige alt for meget om, hvad generationen skriver om.

Generationsmanifestet kan du læse her:

jeg skriver på den lugt der var på toilettet
jeg skriver på at jeg er holdt op med at læse
jeg skriver på min kedsomhed og min dovenskab
jeg skriver på mit selvhad
jeg skriver på at jeg har sneget mig væk fra selskabet
jeg skriver på oksekødet dér og skrivebordet hér
jeg skriver på samtalen dér og enetalen hér
jeg skriver på at jeg snart må tilbage
jeg skriver på mit fund af en eng bag en dør
jeg skriver på mine tømmermænd
jeg skriver på almindeligheden i alt hvad jeg gør og tænker
jeg skriver på mine tanker som kun er mine
jeg skriver på at du ikke er mig
jeg skriver på at jeg ikke er dig

Der er interessante billeder, som digterjeg’ets fund af en eng bag en dør, men i virkeligheden er det svært ikke at sætte lighedstegn mellem Zeuthen – der er afbildet på forsiden sammen med kone og to børn (se omslag på linket til Information her nedenfor) – og digterjeg’et. På den måde har vi set BÅDE at der glimtvis kan være interessante ting hos Zeuthen og generationen, der blev digtere eller ihvertfald udkom i disse år, OG at de samtidig er hovedstolsforfattere, der ikke HELT har forstået det der med Hesselholdt, som jeg har nævnt tidligere.

Kamilla Löfstrøm anmelder i Information “Oliebål” som en “usædvanlig lunken havregrød” – og så synes jeg endda hun er venlig overfor Zeuthen, som hun mener har lavet en digtsamling, der spejler det, den gerne vil sige om generationen, der “fjumser rundt” og altså digter om det bagefter (eller samtidig).

Jeg synes måske bare, at man kan forlange en bedre krumme på det brød eller at forfatterne blot er en krumme bedre.

Jeg læste en anmeldelse af en Shakespeare-biografi med en titel a la “det vidste du ikke om Shakespeare”, der sluttede med at referere forfatterens pointe, at vi gudsketakoglov IKKE ved ret meget om Shakespeare, FORDI det slet ikke er det, litteratur eller kunst handler om, men i stedet, at værket eller kunsten netop er større end dens forfatter/skaber. Det er vel generationsmanifestet i sin kerne:

jeg skriver på at du ikke er mig
jeg skriver på at jeg ikke er dig

Her kan man vel sige, at værket er om ikke lig med så ihvertfald ikke er større end sin forfatter. Det måtte det gerne være for min skyld.

Explore posts in the same categories: 2009, Generelt om perioden

Tags: , , , , , , , ,

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: